© Copyright by Info Solution ApS - Alle rettigheder forbeholdes
Info Scan

Komplet scannerløsning til alle typer lageroperationer - fuldt integreret med VISMA
Få effektiviseret lagerets operationer med en INFOSCAN løsning fra Info Solution og reducer såvel tidsforbruget som fejlprocenten markant.
Opnå samtidig en detaljeret sporingsgrad og historik.

INFOSCAN er markedets mest fleksible og fremtidssikrede scannerløsning til alle former for lageroperationer. Via systemets Field Operators, kan løsningen nemt tilpasses til din virksomheds særlige behov og ønsker.

Batchoperationer eller trådløs kommunikation?
INFOSCAN kan kommunikere med terminalerne via en docking station, via direkte kabeltilslutning, men virker også med trådløst netværk (TCP/IP) eller via en Ethernet docking station. Derved er løsningen fleksibel og kan tilpasses din virksomheds behov både nu og i fremtiden.

Fleksibel konfiguration af fleksibilitet med Field Operators
Via INFOSCAN Field Operators kan du bestemme hvorledes din terminal skal behandle data samt hvordan den skal opføre sig når der scannes. Du kan knytte disse funktioner i et utal af kombinationer helt ned på vareniveau.

Du kan f.eks. bestemme om en given vare skal promte for et serienummer. Du kan også bestemme om dette serienummer skal valideres op mod en liste af gyldige serienumre for den pågældende vare.
Du kan også bruge feltformaterne til at validere en indscanning. Hvis dit serienummer kun må bestå af tal, kan du med feltformaterne få INFOSCAN til at afvise en indscanning der indeholder alt andet end tal.

Mulighederne med Field Operators er rigtig mange og dækker alle almindelige lageroperationer. Skulle netop din virksomhed have helt særlige ønsker kan vi nemt og enkelt udvikle nye Field Operators som løser opgaven.

Som bruger af INFOSCAN betyder det også at alle de Field Operators som udvikles af andre firmaer, vil være tilgængelige for dig også i den næste opdatering af programmet.

Variable felter
Har din virksomhed særlige behov for registreringer har INFOSCAN frie felter, som kan opsættes til at håndtere disse behov. Det kunne være at du ønsker at registrere batchnummer, sidste salgsdato, leverandørens produktID o.s.v. Alt sammen kan opsættes i INFOSCAN, så data leveres præcist og pålideligt tilbage til VISMA.

Frie felter navngives i opsætningen så de på terminalen vises med et navn, som giver mening for brugeren.
Alle frie felter understøtter naturligvis brugens af såvel Field Operators som feltformater.

Fuld sporbarhed
Alle operationer på lageret stemples med brugernavn, dato og klokkeslæt, som automatisk kan indlæses i Visma hvis det ønskes.
Data forbliver også så længe dette ønskes på INFOSCAN serveren så du altid kan spore tilbage, lige så længe du ønsker at gemme transaktionerne.

Dette værktøj er uvurderligt til sporing af operatørfejl eller andre problemer med lageroperationerne og sikre at du altid kan finde både kilden og årsagen til evt. fejl.

Understøtter et utal af terminaler
INFOSCAN understøtter de fleste terminaler med Windows Mobile eller Windows CE. Vores UpdateService gør at applikationen automatisk opdateres på de enkelte terminaler når der lægges en ny version ud på serveren.

Individuel tilpasning af skærme og menuer
INFOSCAN kan konfigureres så det passer både visuelt og funktionelt til din virksomhed. Brugerens menuer tilpasses til jobfunktioner og skærmdialoger kan vises på det sprog som brugeren foretrækker. Det betyder at INFOSCAN også kan bruges på lagre i udlandet eller på lagre betjent af udenlandsk personale.



Hent brochurer og produktblade
Hent brochurer og produktblade om forskellige dele af Visma. Udskriv dem og læs i ro og mag - når det passer dig.


          Visma Business

         







      
          Visma Rapport & Analyse


          Info Solution Moduler
Hent Acrobat Reader her