Visma har de mest tilfredse ERP kunder. Det viser en frisk undersøgelse udført af det svenske analysefirma DataDIA hvor 5000 af de største virksomheder i de nordiske lande har svaret på spørgsmål omkring hvilke systemer de bruger til virksomheds-styring og hvor tilfredse de er.
Når det gælder brugertilfredshed, får Visma topscore, og rangerer højest på listen. Længere nede følger JD Edwards, Agresso og SAP.
- Tilfredse kunder er noget af det aller vigtigste for os. Vi leverer løsninger som er virksomhedskritiske for brugerne, og vi bidrager til at forretningsprocesser hos mere end 200.000 små og store kunder kører som de skal. Dette ansvar tager vi alvorligt, og vi er selvsagt yderst tilfredse med resultaterne af denne undersøgelse, siger koncernchef Øystein Moan.
- Vi har en systematisk dialog med brugerne af vores løsninger. Det store antal kunder giver os kendskab om hvad der fungerer, og vi kan bruge kundernes feedback til at udvikle endnu bedre software og services, fortsætter koncernchefen.
Undersøgelsen viser også at Visma kaprer større markedsandele end størstedelen af konkurrenterne. Vismas andel af nye installationer af ERP systemer i de nordiske lande steg fra 9 procent i 2007 til 13 procent i 2008.
- Som en nordisk aktør har vi fordelen af hele tiden at være tæt på vores kunder og deres arbejdsprocesser. Vores virksomhedsidé er baseret på at forstå hvordan nordiske virksomheder fungerer og hvilke produkter og tjenester de har behov for i forhold til at effektivisere driften. Nordiske virksomheder har høje omkostninger, og må kompensere for dette ved at arbejde hurtigt og effektivt for at forblive konkurrencedygtige. Vi tager stigningen i markedsandele og tilfredsheden blandt brugerne som en bekræftelse på at vores produkter og tjenester tilfører vores kunder værdi, afslutter Øystein Moan.
Baggrund:
Undersøgelsen fra DataDIA omfatter virksomheder med mere end én ERP installation i mindst tre nordiske lande og som har en omsætning på mere end 20 millioner euro for norske, danske og finske selskaber, og mindst 10 millioner euro for svenske.
Top 10-listen over hvilke ERP-leverandører virksomhederne er mest tilfredse med, ser således ud:
1. Visma
2. JD Edwards
3. Agresso
4. SAP R/3
5. Dynamics NAV
6. Dynamics AX
7. Oracle
8. Maconomy
9. Aspect
10. IFS